Af Gunhild Hall/Hans V Bang 2003/2015 For English version click here.
Fra Det Danske Videoværksteds spæde start i 1977 og til den dag det lukkede skete der en rivende udvikling.
Fra lukningen af Filminstituttets Workshop i København via en tekstanmærkning i finansloven og til beslutningen om en decentralisering af Workshoppen gik der ikke lang tid. Provinsen skulle have en Workshop og efter succes med den første danske filmfestival i Haderslev: ”Familie og
film” besluttede Filminstituttets bestyrelse af etablere en afdeling i byen. Workshoppen åbnede i august 1977. Samtidig fik børnene deres eget værksted – Nordens første Børnefilmværksted.
Den oprindelige “Workshoppen” kom i stand i et samarbejde mellem Haderslev Kommune og Det Danske Filminstitut. Leder blev Hans V. Bang. I København blev det Ole John, der blev leder af Workshoppen der. Dette skete under kulturminister Niels Matthiasen (minister 1974-1980).
Fra få lokaler i Aktivitetshuset flyttede Værkstedet efterhånden til større og bedre lokaler. Først på 4.sal i Aktivitetshuset, dernæst til Lembckesvej 4 og endeligt til Laurids Skausgade 12 i den bygning, der tidligere husede TV-Syd.
I det første år fik Værkstedet 31 ansøgninger i løbet af 5 måneder, og 18 blev bevilget. Budgettet var på 353.000 kr., og en ansat på halv tid blev stillet til rådighed af Haderslev Kommune! Det produktionsbevilgende arbejdsudvalg bestod af: Simon Grabowsky, Vagn Lundbye, Niels Roed Sørensen, Lis Busch og Lis Fischer. Suppleanter: Per Højholt, Kaj Kristensen og Erik Thomsen.
I 1978 iværksatte de to institutværksteder et opsøgende lokal-tv projekt, som besøgte Ribe, Næstved, Frederikssund og Middelfart. Projektet skulle inspirere til oprettelsen af lokal-tv og vise hvor enkelt det var at producere. Opsøgende projekter blev i årene herefter et varemærke for DFI-værkstederne. Workshoppen i Haderslev etablerede et åbent videoværksted under filmfestivalen i Holbæk samme år. Der indgik 60 ansøgninger, 36 blev bevilget og 22 projekter afsluttedes. Årsbudgettet var på 290.000 kr., og lederen var nu på fuld tid bevilget af Haderslev Kommune. Arbejdsudvalget bestod af: Lis Fischer, Niels Roed Sørensen, Kaj Kristensen, Per Poulsen og Bodil Johansen. Suppleanter: Mogens Brørup, Helle Storgaard Dalager.
Men inden man nåede så langt, gik der mange år, hvor teknikken ikke var helt i top, men man skulle jo først igennem den sort/hvide periode og Sony Roveren! Men ambitionerne manglede ikke. Allerede i 1979 blev Workshop Haderslev udråbt til hele Danmarks billedværksted. Der blev etableret et professionelt lydstudie, og det blev besluttet, at Videoværkstedet ikke skulle være et mobilt værksted! Der indgik 49 ansøgninger, 22 projekter blev bevilget og 18 færdiggjort. En del gik til distribution gennem Dansk Filmcentrum. Årsbudget: 320.000 kr. Arbejdsudvalget bestod af: Bodil Johansen, Per Poulsen, Dorthe Hedebo, Erik Hygum og Jens V. Christensen. Suppleanter: Jørn Justesen, Peter Louis-Jensen, Mogens Brørup og Helle Storgaard-Dalager.
Under kulturminister Lise Østergaard (1980-1982)
I 1980 afholdtes den første danske internationale videouge med 67 bidrag fra Norden og Europa og med 450 gæster. Videoværkstedet flyttede til Lembckesvej 4 (et tidligere gymnastikcenter og vandrerhjem), og deltog i en billedmesse i Vejle arrangeret af billedkunstneren Peter Louis-Jensen. Eksskole- kunstnere arrangerede via galleristen Jakob Clausen en stor udstilling på Haderslev Museum ”Krig og fred”- Videoværkstedet leverede indslag til DR-TV en lørdag eftermiddag! De to institutioner med økonomi i Videoværkstedet, Filminstituttet og kommunen, enedes om en vis udbygning af Videoværkstedet. DR-TV eller Statens Filmcentrum ville endnu ikke vise eller distribuere videogrammer fra det haderslevske værksted. Der blev modtaget 100 ansøgninger, 32 projekter bevilgedes og 28 produktioner blev færdiggjort og distribueret. Årsbudgettet var på 390.000 kr. Arbejdsudvalget bestod af: Per Poulsen, Jan Christiansen, Dorthe Hedebo, Erik Hygum, Jens V. Christansen. Suppleanter: Kristine Theilgaard, Ernst Christoffersen, Peter Louis-Jensen, Jørn Justesen.
I 1981 flyttede Værkstedet ind i ny istandsatte lokaler på Lembckesvej og tog navneforandring fra Filminstituttets Workshop Haderslev til Det Danske Videoværksted. DDV tog det første 3-rørs farvekamera i brug – en ny æra var begyndt. Et opsøgende projekt med Dansk Folkeferie blev gennemført. Der indgik 91 ansøgninger og blev bevilget 41 projekter, 12 videogrammer blev færdiggjort og sat i distribution. Årsbudgettet var 675.000 kr. ud af et fællesbudget for de to workshops på i alt 2.705.000 kr. Videoværkstedet havde nu sin egen tekniker og en del projektansatte. Arbejdsudvalget bestod af: Jakob Clausen, Annemarie Elvø, Peter Louis-Jensen, Kristine Theilgaard, Jan Christiansen. Suppleanter: Ernst Christoffersen, Niels Lomholt.
Under kulturminister Mimi Stilling Jakobsen (1982-1986)
I 1982 steg ansøgningerne om at lave novellefilm frem for de hidtil mere social- og samfundspolitiske film. Dermed ændredes kravene til såvel teknik som mandskab, og projekternes krav til personinstruktion øgedes. Det kunne nu mærkes, at hjemmevideoproduktionen var steget, og Værkstedet måtte gøre sig overvejelser om en øget professionalisering af brugergruppen samtidig med den åbne adgang. Samme år stadfæstede den nye filmlov navnet Det Danske Videoværksted (DDV) – hvilket var passende i en geografisk sammenhæng og som statslig institution. Der kom 321 henvendelser og 108 blev til ansøgninger, hvoraf der bevilgedes projektstøtte til 62. Årsbudgettet var på 762.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Niels Lomholt, Erika Jørgensen, Jørgen Max Jørgensen, Kristine Theilgaard og Bjørn Bennike.
I 1983 var regionalt tv undervejs som et forsøg under DR, og Videoværkstedet afholdt en ”Grand Jury” om projektet i samarbejde med Haderslev Kommune. Værkstedet testede produktionsudstyr til udviklingslandene for UNESCO. Store reinvesteringer blev planlagt, Videostudiearkivet blev oprettet og Nordic Video Handbook påbegyndtes – begge dele med ekstern støtte på i alt 167.000 kr. Der indgik små 400 henvendelser som resulterede i 97 ansøgninger. Heraf fik 39 projektstøtte og 28 delstøtte. Projekter med fuld støtte fik optageudstyr, redigeringsadgang og båndmaterialer inklusive mastertape, delstøttede projekter fik alene optageudstyr eller redigeringsadgang. Årsbudgettet var på 800.000 kr., dertil reinvestering i elektronisk optage- og redigeringsudstyr på 360.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Johanne Grønbeck, Allan Berg Nielsen, Erika Jørgensen. Suppleanter: Allan Loft og Bjørn Bennike.
Nu begyndte et intensivt arbejde med at få vist værkstedsproduktionerne på festivaler over hele verden, og i 1984 havde Værkstedet for første gang en stand med på Berlin Festivalen. Der indgik 118 ansøgninger, 35 fik bevilget fuld produktionsstøtte og 36 delstøtte. Budgettet var på 1.327.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Mai-Britt Lilholt, Kathrine Nyholm, Sven Fechner. Suppleanter: Torben S. Jensen, Birgit Sørensen og Michael Torfing.
I 1985 igangsattes 3 projekter i forbindelse med FN’s Ungdomsår. Den færøske instruktør Katrin Ottarsdottir stod for et jobskabelsesprojekt for unge medieinteresserede i samarbejde med TV-Syd – ”Lav et program, der er vigtigt for dig”. Videoværkstedet fastholdt sin rolle – ikke som tv-værksted, men som video-filmværksted. Sammen med instruktøren Torben Skjødt-Jensen gennemførtes projekt ”Linedanser i Danmark” om unges syn på livet her og nu. Det blev til 72 interessante minutter og visning i 14 biografer landet over. Antallet af projektansatte steg. 2.500 minutter blev produceret, der indgik 122 ansøgninger. 45 fik fuld støtte og 33 delstøtte. Årsbudgettet var på 1.530.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Allan Berg Nielsen, Susanna Neimann, Torben Skjødt-Jensen. Suppleanter: Inge-Merete Hastrup, Ove Beck Nielsen og Erik B. Hansen.
Under kulturminister H.P. Clausen (1986-1988)
I 1986 igangsattes et omfattende opsøgende arbejde med og for flygtninge og indvandrere i Danmark – i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Flygtninges eget filmarbejde blev opprioriteret – en klar positiv særbehandling – siden så skiftende redaktioner positivt på dette arbejde. Med økonomisk støtte fra JL fonden igangsattes de første 8 projekter. I en form for forlængelse heraf og i et samarbejde med kulturhuset SSI ”Slotsgade 25” oprettedes ”Mediebixen”- et åbent medieværksted for unge og indvandrere. Dette projekt støttedes med 800.000 kr. til den daglige drift og fungerede i 2 år. Det blev senere til medieværksted under byens ungdomsskole. Videoværkstedet administrerede en del af Kulturministeriets apparaturbank, og Værkstedets kapacitet nærmede sig en udnyttelse på 98 %. Der kom 112 ansøgninger ud af 400 henvendelser, 31 ordinære ansøgninger, 8 flygtningeprojekter og 32 delstøttede projekter. Ansøgning nr. 1000 blev modtaget, og der var nu færdiggjort 540 produktioner på 9 år. Budgettet var på 894.000 kr., og regnskabet lød på 1.398.000 kr.!
I oktober og november arrangeres Videoværksetdets i samarbejde med BIO 25 og Folkeuniversitetet en foredragsrække om film og video. Et ønske om lokalt og regionalt, at udbrede kendskabet til filmen og dens historie, flugtede Videoværkstedets rolle i det regionale område. Rækken indeholdt bl.a. Film fra besættelses tiden v. filmhistoriker Christian Alsted, med udgangspunkt i hans bog om samme emne fra 1985, Om børnefilm v. Ulrich Beruning, Engelsk og dansk dokumentarisme v. filmkonsulent Tue Steen Møller fra det dav. SFC, En aften med Jørgen Leth,v. filmlærer Niels Jensen, Vi vil det hele-filmen om mænd v. instruktør Freddy Thornberg, Rødstrømper – en kavalkade af kvindefilm v. instruktør Mette Knudsen, Den Danske Film v. instruktør Christian Braad Thomsen, Ny dansk Video med produktionseleder v. DDV, Hans Vilhelm Bang.
Projektredaktionen bestod af: Pia Kaalund Jørgensen, Peder Andersen, Kristen Bruun Petersen. Suppleanter: Inge-Merete Hastrup, Nich Sunderland og Søren T. Olsen.
I 1987 modtog Værkstedet “Årets arbejdshest” fra International Television Association’s danske afdeling. Samme år halverede Haderslev Kommune tilskuddet til Værkstedet, men faren drev over, da Filminstituttets nye bestyrelse og kommunen enedes om en fortsat fælles interesse i at støtte Videoværkstedet i mindst 3 år. DR begyndte at købe videogrammer fra Videoværkstedet, værkstedssammenslutninger oprettedes. Der indgik 122 ansøgninger, 44 fuldstøtteprojekter og 7 delstøtteprojekter. Budget: 1.301.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Peder Andersen, Hans Henning Ratje, Karin Petersen. Suppleanter: Katrine Borre, Mette Strømfelt og Ellen Mygind Kristensen.
Under kulturminister Ole Vig Jensen (1988-1990)
1988:Den flerårige aftale skabte en vis arbejdsro på Videoværkstedet, og en ny animationsafdeling så dagens lys. Det sidste betød, at unge under 18 år nu også kunne benytte Værkstedet (da de ikke skulle tage soft- eller hardware ud af huset). Værkstedet deltog i det store ”Next Stop Sovjet” projekt, som løb af stablen i Moskva, Leningrad, Minsk og byerne langs den transsibiriske jernbane.
Der blev modtaget 134 ansøgninger og bevilget 58. Årsbudgettet var på 1.250.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Niels Buur-Hansen, Ole Bjørn Binding, Manoucher Kholgi, Jørgen Jacob Larsen, Lisbeth Graversen og Hans Mathiesen.
I 1989 faldt Muren mellem Øst- og Vesttyskland, samarbejdet mod øst intensiveredes, og der skabtes nye kontakter i Berlin og Mecklenburg-Vorpommern. Der blev vist stor interesse for danskinspirerede værksteder i bl.a. Schwerin, Rostock og Neubrandenburg. Her etableredes større eller mindre værksteder i de kommende år – dette var kultur- og demokratieksport på partnernes betingelser. De første salgskassetter fra forlaget DDV så dagens lys. Statens Filmcentral ved Erik Thygesen begyndte at indkøbe videogrammer fra DDV – det blev i første omgang til 29. Der indgik 118 ansøgninger, heraf bevilgedes 69. Årsbudgettet: 1.605.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Katrine Borre, Thomas Hjelm, Christian Petersen, Henrik Ruben Genz, Mohsen Moghadam og Rikke Rørbech.
Under kulturminister Grethe Rostbøll (1990-1993)
I 1990 blev DDV indbudt til at deltage i det internationale TV coproduktions-samarbejde TIMECODE, hvor bl.a. Channel 4, Kanal 4, INA, ORF, spansk og belgisk TV var med. Den endelige kompilation vistes på 9 europæiske tv-stationer. Den danske deltager blev instruktøren Henrik Ruben Genz. Projektet var spændende både som et fællesprojekt uden sprog, men også som vist på en sendeflade der ramte mange – uanset det eksperimentelle islæt. Rod Stoneman var ankermand i projektet. DDV var medarrangør af bl.a. Nordiske Filmdage i Lübecks videodel og den første filmfestival i Norden med film af flygtninge og indvandrere kaldet ”Det åbne Vindue”. Værkstedet deltog aktivt i et samarbejde med Aarhus Filmværksted i den store internationale videofestivalssatsning IKAROS. Det var nu muligt at lave computeranimation på Værkstedet. 141 ansøgninger blev behandlet, 72 bevilgedes produktionsstøtte. Årsbudget: 1.504.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Henrik Ruben Genz, Niels Lomholt, Rikke Rørbech. Suppleanter: Torben Simonsen, Kassandra Wellendorf og Birgit Astrup Nielsen.
En af årets begivenheder i 1991 var Pablo Llambias’ store og stort tænkte videoinstallation PEEP og Hats med musik af Niels Rosing Schouw. Der blev arbejdet i alle redigeringsrum i flere uger. De over 40.000 klip på 150 skærme og fra 28 computerstyrede videokilder vistes på Charlottenborg – og vakte behørig opsigt. Det fastholdt Værkstedet i at være udviklingslaboratorium for levende billeder OGSÅ i installationssammenhænge. U-matic HB udfasedes til fordel for Betacam. 64 ansøgninger indgik og 39 fik produktionsstøtte. Årsbudget: 1.689.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Kassandra Wellendorf, Alice Verne Rasmussen, Pablo LLambias, Lars Bo Kimergaard, Anders Lindberg Madsen og Jan Helmark.
Videobaren indrettes på Odense Filmfestival 1999
Kulturfonden støttede i 1992 den danske TIMECODE Antologi med udvælgelsen af det bedste værk til den internationale del. Vinderen blev Jeanette Schous ”I think I am”. Det blev sidste del af det femdelte TIMECODE projekt, tv-stationerne begyndte at nedprioritere denne type provokerende produktioner. Videoværkstedet modtog 72 ansøgninger og heraf bevilgedes støtte til 45. Årsbudgettet var på 2.265.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Christine Vestergaard, Rikke Rørbech, Lars Hegndal. Suppleanter: Peter Buntzen, Jan Krogsgaard og Elle-Mie Ejdrup.
Under kulturminister Jytte Hilden (1993-1996)
I 1993 arrangeredes en stor dansk kortfilms- og videofestival ”SPOR” i mangel af en sådan på landsplan. Flere end 100 titler vistes. Projektredaktionen vedtog et nyt opsøgende projekt ”Ventetid” om flygtninges ophold i DK. Værkstedet engagerede sig i det lokale projekt Kulturkæmperne. ”Æ snakboks” havde premiere på lokal-tv – det var børnenes egne historier på blue screen, hvor voksne hjalp med at lægge billeder bag de fortællende børn. 3. værkkatalog dækkende 1987-1993 blev udgivet. Det første “Sønderjyske Tegnefilmværksted” gennemførtes med 17 børn, og resultatet var 18 film. 80 ansøgninger blev modtaget, 51 fik bevilget projektstøtte. Årsbudget: 2.522.000 kr. inklusive reinvesteringer. Projektredaktionen bestod af: Helle Le Fevre, Henrik Ruben Genz, Torben Simonsen. Suppleanter: Henrik Capetillo, Anja Christensen, Henrik Steen Jakobsen.Biograf database: Aalborg Biografteater
I 1994 arrangerede Videoværkstedets leder sammen med en udstillingsgruppe en storslået udstilling om biografen og filmen på Gl. Dok Arkitektur og Byggeeksport Center. Den kaldtes “Drømmepaladset – film og arkitektur”. Filminstituttets første udstilling til belysning af biografen og filmen i forbindelse med filmens 100-års dag.
Værkstedets præsentationer i Delta Bio i København tog form, men økonomien dertil var dårlig. Værkstedet igangsatte 3 inspirationsvideoer om klassisk animation, computeranimation og lyd. Undervisningsministeriet gav støtte til projektet. Værkstedet støttede 2 co-filmproduktioner: ”Omnis In Unum” af Jesper Rasmussen, på 16 mm og ”Mr. Sun”, en 35 mm animationsfilm af Teis Dyekjær-Hansen. Arbejdet med Frits Rabens ide om en filmbus tog form, og med ekstern støtte påbegyndtes opbygningen af en animationsbus med biograf, redigering og tegnepladser (samt bad, toilet og køkken!). Første prøvetur efter færdiggørelsen gik til Berlin/Berlinalen med film i januar 1995. Værkstedet modtog 99 ansøgninger og bevilgede heraf 53 projekter. Budget for året: 2.000.000 kr. Projektredaktionen bestod af: Jan Krogsgaard, Lars Bo Kimergaard, Torben K. Madsen. Suppleanter: Robert Fox, Henrik Steen Jakobsen, Jacob Weissdorf.
I efteråret og vinteren 1994/95 indrettede huset et studie til animationsoptagelser på loftet. Dukkemageren og kunstneren Eric Destailleur havde, sammen med en gruppe, fået produktionsstøtte til en filmatisering af “Dance Macabra”-i musik af Camille Saint-Saëns- 6 minutter og et enormt arbejde. Filmen blev premierevist på den 37. Nordische Filmtage i Lübeck 1995, hvor vi havde fået en aftale om et Videoværkstedets vindue, hvor vi viste det bedste fra værkstedets produktion året før filmdagene- samme år vistes Hosea Dutsckes og Pablo Llambias “Für Führer, Volk und Vaterland”-. om alm. soldaters medvirken i krigsterror i Østeuropa- filmene blev endnu engang omtalt som “væsentlige film fra talentsmedjen i Haderslev”!
I samarbejde med Det Danske Filminstitut præsenteredes i 1995 en flot udstilling om dansk film gennem 100 år i Det Danske Hus i Paris.
Under kulturminister Ebbe Lundgaard (1996-1998)
I 1996 var Værkstedet som tidligere nævnt flyttet ind i lokalerne på Laurids Skausgade – en gammel pigeskole og senere militærbygning. Værkstedets medarbejdere udviklede husets første cd-rom – en introduktion til huset, historien, status og årsberetning for 1995. Arbejdet med en cd-rom om den danske biografs 100 år påbegyndtes (og afsluttedes i 2003!). Mediecenter Haderslev så dagens lys, idet Multimedieuddannelsen under Handelsskolen flyttede ind i huset. At Videoværkstedet havde en finger med i spillet kunne ikke undre nogen. Huset var nu åbent for et filminteresseret publikum, såvel børn, unge som voksne. Huset viste en del af filmhistorien, producerede videoer i mange genrer, og viste de færdige historier på lærredet i Garagebio. Huset modtog 104 ansøgninger og heraf bevilgedes 44 produktionsstøtte. Huset /Videoværkstedet havde løbende omkring 100 film i gang på et eller andet sted i produktionsfasen. Pædagogisk set havde man altid fastholdt, at en påbegyndt produktion skulle færdiggøres ellers ville det blive en klods om benet! Årets budgetramme var 2.500.000 kr. inklusive de nødvendige reinvesteringer. Projektredaktionen bestod af: Jan Krogsgaard, Torben Madsen, Charlie Jakob Gaugler. Suppleanter: Peter Skovgaard, Lillian Simonsen, Michael Støvring.
I august 1997 havde Videoværkstedet eksisteret i 20 år, og dette festligholdtes med en række arrangementer. Dette var også året, hvor vi fik en ny Filmlov, hvor der skete en sammenlægning af tre af de tidligere væsentligste danske filminstitutioner: Statens Filmcentral, Det Danske Filminstitut og Det Danske Filmmuseum. Samlet hed institutionen nu Det Danske Filminstitut og bestod af en række afdelinger såsom Filmmuseet, Kort- og dokumentarafdelingen, Spillefilmafdelingen og de to værksteder. Ved fødselsdagsfesten udtalte kulturministeren, at intet skulle være til hinder for, at Værkstedet kunne eksistere 20 år endnu! Værkstedet intensiverede sit udadvendte arbejde, indledte et samarbejde med kunstakademierne i Vestdanmark og deltog i festuger, filmuger m.v. Dok Film Akademiet oprettedes og arrangerede seminarer om den dokumentariske genre som centralt emne/tema. Medieskole Syd oprettedes med 2 linjer i hhv. film/video og animation. En slags forskole for unge mellem 17 og 25, som kvalificerede dem til at gå videre inden for branchen. Desuden oprettedes Væksthuset for børn, unge og medier, hvor børn og unge via projekter kunne komme videre i deres egen udvikling, enten gennem en FUU på Videoværkstedet eller ofte bedre – et forløb på Medieskole Syd og så en FUU eller måske en uddannelsesaftale på Videoskolen i Viborg eller lignende. Ideen om en filmisk fødekæde tog form. Huset samt husets egen biograf, Garagebio fik i dette år besøg af mere end 4.500 gæster. Teknikken gik fra analog til digital produktion, og Værkstedet forsøgte at vælge den bedst egnede teknik for stedet og de meget forskellige ”kunder”. Videoværkstedet kom til at høre under spillefilmafdelingen i det nye Filminstitut!! Videoværkstedet modtog 53 ansøgninger, hvoraf de 36 bevilgedes. Projektredaktionen bestod af: Lillian Simonsen, Thomas Lampe, Henrik Steen Jakobsen. Suppleanter: David Givoni og Karen Thastum.
Under kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (1998-2001)
Den totale reorganisering af det ny Filminstitut førte til en beskæring af Værkstedets budget for 1998, og de planlagte investeringer måtte midlertidigt sættes i bero. Videoværkstedet befandt sig i en lang periode i en sær periferisk rolle, hvor rygterne om fremtiden svirrede, og det skortede på konkrete handlinger med perspektiv. Væksthuset, som nu hed Vækstfremmeren, måtte trods succes stoppe i oktober 1998 på grund af manglende lokal økonomisk støtte. Det afskrækkede dog ikke Videoværkstedet fra at gå nye veje, afprøve nye sammenhænge og bygge videre på indhøstede erfaringer. Erfaringerne kunne gemmes til en anden gang, andre kunne måske få gavn af dem. Garagebio viste nu årligt film for ca. 13.000. Animationsbussen var rundt til bl.a. Summer Video Camp Nida i Litauen, lejet ud til projekter i Randers og Vejle og havde besøgt Bornholm i forbindelse med et nordisk-baltisk seminar om “The up and coming” arrangeret i samarbejde med Filmwerkstatt Kiel, Mediefabriken i Akershus og Susanne Lund (Nordisk Baltisk Medie Netværk). 47 ansøgninger indgik og 28 bevilgedes. Projektredaktionen bestod af: Michael Støvring, Fanny Knight, David Givoni, Michael Kirkegaard, Mette Høxbro. Suppleanter: Anne Mette Jørgensen, Asger Thor.
I 1999 diskuterede man, om værkstederne havde en plads i det filmiske mediebillede, og om værkstederne havde en fremtid. Videoværkstedet mente, at fremtiden netop lå i bl.a. talentudviklingen og i “klosterfunktionen”, som mange brugere holdt så meget af. Værkstedet deltog aktivt i en sommerlejr for unge talenter rundt om Østersøen arrangeret i tæt samarbejde både mandskabsmæssigt, økonomisk og teknisk med Landesfilmzentrum i Schwerin og Filmwerkstatt der Kulturelle Filmförderung Schleswig-Holstein. Sammen med Mediefabriken i Akershus i Norge og Medieværkstedet i Lyngby arrangeredes et nordisk-baltisk coproduktionsforløb, som resulterede i 6 gode film af unge talenter fra de baltiske lande. Animationsbussen inviteredes til ungdomsfilmfestival i Rakvere og deltog desuden i projekter i bl.a. Randers og Odense. Stormen den 3. december lagde nogle af rummene brak, men ikke værre end at produktionen kunne fortsætte. Der indgik 52 ansøgninger, 30 bevilgedes og der var 3 opsøgende projekter. Projektredaktionen bestod af: Vibeke Muasya, Jonas Wentzel, Lise Kapper. Suppleant: Sach Quang Nguyen.
I 2000 indførtes et nyt ansøgningsforløb, en slags “pitching”, hvor en ansøger indsendte et projekt som forberedtes til 2 behandlingssessioner i redaktionen. Et tiltag som indførtes på grund af ledelsens skærpede kvalitetskrav til værkstedsfilmene. Den nye ansøgningsform resulterede i et klart fald i ansøgningerne, mange var usikre på, om de kunne stå distancen. Der var kun 4 ansøgningsterminer, og det var for få. Der var lagt op til en opblødning af formen og med flere terminer i det kommende år.
Igennem hele året var der forhandlinger mellem Filminstituttet og Haderslev Kommune om, hvorledes Videoværkstedet fremover skulle organiseres og finansieres. Skulle det være en selvejende institution – med større selvstændighed og kompetence og mulighed for at ’tørre ud’, hvis der ikke var midler til driften eller en selvejende institution under Kulturministeriet – eller hvad der var mindre sandsynligt – en kommunal institution? Var det en dødssejler at have et landsdækkende værksted i en lille by som Haderslev? Det syntes nogen åbenbart, men de havde heller ikke selv besøgt stedet og forstod ikke vigtigheden af, at man her kunne få den arbejdsro og mulighed for at fordybe sig 24 timer i døgnet, som så mange kunstnere efterspurgte. Trods usikkerheden om fremtiden gik man ufortrødent i gang med at planlægge årets største begivenhed. Det største projekt dette år var Screening 2000 festivalen, hvor Værkstedet med sponsorstøtte arrangerede et træf for husets producenter og med adgang for et undrende publikum. Det blev en succes og resulterede i nye kontakter, pressevisninger og gode samtaler om produktion. En ny Screening skulle i år 2002 markere Værkstedets 25-års jubilæum. Værkstedet modtog 31 ansøgninger, 19 fik bevilling. Projektredaktionen bestod af: Sach Quang Nguyen, Tine Kortermand Hansen, Michael Kirkegaard, Jonas Wentzel, Kim Gyldenquist. Suppleant: Wolfgang Borm.
Under kulturminister Brian Mikkelsen (2001-2008)
År 2001. Produktionerne var blevet mere omfattende og tidskrævende. Flere og flere producenter benyttede Værkstedet som produktionskontor. Et målrettet festival- og distributionsarbejde bar frugt som aldrig før. Det blev til flere priser året igennem – kulminerende med en delt førstepris ved Odense Film Festival til Eske Holms “Hårde drenge danser ikke”. Det var tredje år i træk, Værkstedet fik en pris i Odense. Den første, en pris for bedste værkstedsfilm, gik til Fanny Knight for hendes “På sporet af et liv”, den næste, juryens pris, gik til Camilla Buttingsruds “I Danmark”.
Flere af producenterne inviteredes til festivaler i bl.a. Tyskland, Grækenland og Holland for at præsentere deres film, og Værkstedet fik ros for de udsendte films høje kvalitet. Dette år bevilgedes 28 af 49 ansøgninger. 8 opsøgende projekter igangsattes. Projektredaktionen bestod af: Lise Kapper, Michael Støvring, Lars Reinholt Jensen, Lasse Lau. Suppleanter: Fanny Knight, Klaus Messerschmidt Hjuler.
År 2002. Et år med færre midler, flere projekter og et godt år for
distributionen. Og ikke mindst – dette var året, hvor Værkstedet kunne fejre sit 25-års jubilæum. Nedenfor en lille fotokavalkade over de seneste år.
De digitale produktionsformer krævede mere af mandskabet, og det mærkedes, at fejlfindingen var langt mere tidskrævende og dyrere end i den analoge produktion. Projekterne var generelt større, mere omfattende og ressourcekrævende, og digitaliseringen af produktionen var tidsmæssigt mere krævende end i den analoge tid. Ud af 47 ansøgninger igangsattes 23 produktioner. Mere end 300 film var sendt ud af festivalafdelingen til ca. 200 festivaler, tv-visninger, premierearrangementer, biografer og andre filmkulturelle sammenhænge. En af filmene, ”Tunnelen” af Claus Schrøder Nielsen, fik stor succes og opnåede flere priser. Højdepunktet var udtagelsen til Clermont-Ferrand Festivalen i Frankrig. Den var blot en af to danske kortfilm udtaget til denne prestigefyldte festival. Desværre vandt filmen ikke, men Filminstituttets festivalafdeling bevilgede en 35 mm kopi af filmen netop på grund af denne deltagelse.
25-års jubilæumsugen fejredes med bl.a. visning af over 130 forskellige titler af Værkstedets produktioner gennem 25 år. Samtidig afholdtes Screening 2002, hvor 25 af de sidste 2 års film konkurrerede om 4 priser indstiftet af Filmarbejderforbundet, Nordisk Film, Zentropa, Nimbus Film og Video-Graphic.
En jury valgte de 3 bedste film. 1. prisen på 5.000 kr. gik til Arun Sharmas ”Indian Quality”, 2. prisen på 3.000 kr. til Kaspar Munk for ”Simply Fish”, 3. prisen på 1.000 kr. til Søren Vad for ”Splitsekund”. Særprisen for bedste redigering – redigeringssoftware doneret af Video-Graphic – gik også til Arun Sharma for ”Indian Quality”. Jubilæumsfestlighederne overskyggedes kun af, at fremtiden stadig var usikker for Værkstedet. Lige inden alle gik på juleferie fik lederen, Hans V. Bang og teknisk leder, Bo Terp meddelelsen om, at de ville modtage en fyreseddel inden for den nærmeste fremtid. Projektredaktionens bestod af: Lone Thau, Fanny Knight, Jan Krogsgård, Lise Kapper, Michel Støvring. Suppleanter: Helle Melander og Cecilie Rosdahl.
Så kom år 2003. Året startede med nervepirrende forhandlinger mellem kommunen og Filminstituttet og udsigten til, at lederen gennem 25 år skulle stoppe senere på året. Skulle Værkstedet flyttes, skifte status eller måske endda lukkes? Endelig kom beslutningen om, at Værkstedet skulle fortsætte i Haderslev, men som selvejende institution. Meddelelsen blev modtaget med blandede følelser. Det skortede ikke på planer og ideer i forbindelse med den ny status, men en ledelse var endnu ikke fundet. Der blev ikke bevilget støtte i 2003 idet projektredaktionen blev suspenderet.
Epilog
I juli 2003 meddeler områdedirektør i DFI Lars Feilberg, at
-projektredaktionen er nedlagt pr. d.d.
-at Videoværkstedet er sikret økonomi til og med 2006.
-at lederen og teknikeren er afskediget, men at teknikeren er ansat af DFI indtil der er valgt bestyrelse m.v.
-at Videoværkstedet overgår til at være selvejende institution pr. 1/10-2003, dvs. også med egen bestyrelse, som så ansætter ny daglig leder, bevilger produktionsstøtte og indgår resultatkontrakt med DFI vedr. talentudvikling.
……………………………..
Denne kronologi er baseret på en tekst skrevet af produktionssekretær Gunhild Hall i 2003. GH var ansat på DDV fra 1996 til 2004. Hendes tekst er tilføjet en del fakta-orienteret stof af Hans V Bang i 2015 og gengives med tilladelse. Videoværkstedet blev nedlagt og resterne flyttede i midten af årtiet til Odense og hedder nu Odense Filmværksted.
NB. Fotografierne der følger denne lille historik er taget af mange forskellige fotografer og har ikke kunnet verificeres. De stammer alle fra den billeddatabase som Torben Ræbild skabte i sin tid. Skulle nogen vide hvem der har fotograferet hvad, hører jeg gerne derom, så en evt. kreditering kan blive iorden.