Stof til ny haderslevwiki.

I foråret 2024 begyndte jeg på et projekt for Historie Haderslev/arkivet. Man ville have en ny mere dækkende haderslevwiki inklusive portrætter af arkitekter, billedkunstnere og forfattere. Personer i de kategorier, som har og ar haft relationer til Haderslev, født i Haderslev eller boet i byen eller arbejdet i byen eller været af betydning for byens kulturliv.

Det fortsætter i 2025. Der skal benyttes såvel danske som tyske kilder, og det skyldes at landsdelen fra at være hertugdømme blev til en del af Preussen, først del af konge- så senere kejserriget. Indtil 1920 hvor Nordslesvig tilfaldt kongeriget.

I sommeren 2024 afsløredes Mike Tylaks store Haderslev gavlmaleri nede ved Ekserserhuset overfor Rema1000,- en lang fastholden kom endelig til i virkelighedens verden!

Nyt udstillingsprojekt

Historie Haderslev har bedt mig om at være behjælpelig med en ny udstilling om Kamma Svensson. Arkivet har for år tilbage modtaget en større samling af hendes tegninger, grafiske blade, malerier og illustrationer samt trykplader, hvoraf en del var udstillet i 2019 i Kunsthuset i Haderslev.  Udstillingen finder sted i von Oberbergs hus ved siden af Ehlerssamligen Slotsgade 20. Udstillingen forventes at åbne juni måned og slutte i løbet af efteråret.